Mandag d. 15 oktober startede vi på Cabancalan National High School. Det var en stor folkeskole, så vi var meget spændte på, hvad der ventede os de kommende par dage. Vi blev glædelig modtaget og der var styr på tingene og et allerede planlagt skema. Frederikke, Peter og Gry skulle følge to klasser i matematik og to i idræt og Hanne, Jeppe og Casper to klasser i engelsk og idræt. Efter et lille velkomstmøde, hvor vi mødte lærerne, så vi et par teaterstykker som en 4-års high school klasse havde forberedt. Det kunne dog på ingen måde sammenlignes med det vi så på Mandaue City School of Arts, men det kunne jo heller ikke forventes.
Tirsdag mødte vi kl. 7:30 og overværede først deres daglige flagceremoni, hvor alle eleverne var stillet op på red og række i skolegården. De sang nationalsangen, en Mandaue-sang og bad naturligvis en bøn.
Der gik ca. 2000 elever på skolen og mellem 60-70 i hver klasse. De havde netop fået bygget en ny bygning, så der nu kun var en klasse, der skulle undervises i den lille skolegård, hvor også alt idrætsundervisningen foregik. Forholdene var tydeligvis meget dårligere end på de private skoler vi havde besøgt. Eleverne skulle deles om bøgerne og i mange af klasserne var der ikke stole til alle.
I de første to timer tirsdag observerede vi matematik, hvilket var en utrolig god oplevelse. Lærerinderne var begge de dygtigste vi hidtil har mødt og de fik undervisningen til at flyde med gruppekonkurrencer, hvor alle 70 elever var med. Der var endnu ikke fan i den nye bygning, så vi lånte et par af elevernes vifter. I de næste to timer underviste vi en 1.- og 3. års i idræt. Vi legede banke-bøf, kluddermor og katten efter musen med dem og det gik faktisk forholdsvis godt.
Onsdag underviste vi først to timer i matematik og derefter to timer i idræt, hvor vi introducerede en række forskellige stafetter. Der var dog ikke plads til os i skolegården, i den ene af timerne, så vi blev nødt til at improvisere noget undervisning i klasselokalet.
Det var rimelig kaotisk at undervise i idræt, ikke så meget fordi der var 70 elever at holde styr på, men mere pga. de 150 andre elementary børn der blandede sig.
Torsdag og fredag var der semestereksamener, så vi kunne ikke undervise.

Fredag tog Flemming os med i et kvindefængsel, hvor de indsatte kun skulle være under retsforløb. Vi havde forberedt tre sange, som vi spillede/sang for dem. Det gik rimeligt, specielt ”Leaving on a jet plain” var et hit, hvor alle sang med. Efterfølgende sang vi nogle religiøse fællessange og der blev vist et PowerPoint show. Som det sidste fik vi en rundvisning på stedet. Der boede 218 kvinder på 8 værelser. De sov to i hver seng og nogen på gulvet. 182 af kvindernes sager var endnu ikke undersøgt, 16 af dem var i et retsforløb og kun 20 af dem var dømt, men endnu ikke sendt videre. En af kvinderne havde boet der i 11 år pga. checkforfalskning.
Efter kvindefængslet kørte vi ud på et børnehjem. Det lå midt i et slumkvarter, hvor forældre selv kunne anbringe deres børn, hvis ikke de kunne brødføde det. Der var mange små udsultede stakler, der ikke var vant til en kærlig hånd. Man sad hurtigt omgivet at en flok børn, der var meget interesseret i én. Besøget var barskt, men vi havde også lyst til at blive, da der tydeligvis manglede personale.

Egentlig var det meningen at vi skulle ha været på Cabancalan i tre uger, men pga. semesterbreak og lokalvalg, blev det desværre lavet om, men vi fik i stedet en masse andre gode oplevelser.
Mandag, tirsdag og onsdag besøgte vi en specialskole, der kørte en amerikansk - meget kristen pædagogik. Undervisningen fungerede lidt ligesom Montessori skolen, vi tidligere besøgte, hvor eleverne selv vælger, hvad de vil arbejde med hvornår. Vi observerede lidt forskellige klasser, underviste i idræt på et stort nærliggende idrætsanlæg og fulgte undervisningen i deres specielklasse med mongolske- og autistiske børn.

Herefter var der en uges efterårsferie til rådighed, vi delte os op og rejste på forskellige måder op til Boracay hvor vi alle mødtes til strand, sol og afslapning i fire dage.. skønt.

Den 5. november var vi igen tilbage på Cabancalan og glædede os meget til den sidste uge på skolen. Men endnu engang var der problemer med planlægningen og vi blev ret skuffet, da vi mandag fik af vide, at eksaminerne, der skulle ha været afviklet forrige uge, var blevet rykket og nu skulle klares tirsdag og onsdag i stedet. Det betød dermed, at vores ophold yderligere blev forkortet. Der var desværre ikke så meget at gøre og vi måtte få det bedste ud af den korte uge med kun torsdag og fredag som undervisningsdage. Matematik gruppen foresatte med undervisning, der omhandlede matematik i hverdagen. Eleverne var meget optaget af opgaverne og lavede dem med stor interesse. De var dygtige, men det var tydeligt at se, at de var vant til en konkret matematik opgave og ikke at danne sig det overordnede billede af sammenhængene i matematik og hverdagen.
De sidste to dage på skolen var rigtig gode for os alle seks og vi var alle glade for den meget anderledes oplevelse af en folkeskole med svære undervisningsforhold og faciliteter. Samtidig kunne vi godt mærke, at det er svært at få et godt forhold til elever og lærere når tiden på skolen er så knap og opbrudt. Vi sluttede af med at blive inviteret på frokost i skolens ”hjemmekundskabslokale/ lærereværelse” og fik sagt farvel til de imødekommende og interesserede lærer vi havde haft.
Nu ser vi frem til et to ugers forløb på endnu en folkeskole, den største i byen.