University of San Carlos - North Campus. Her var stedet vi skulle have de foerste 2 uger af vores praktik. Fra morgenen af skulle vi moede paa rektors kontor, hvor laerer, rektor og os skulle moedes. Vi fortalte om vores liniefag, og 2 og 2 blev vi tildelt laerere der passede til vores liniefag. Alle virkede meget opsatte paa vores ankomst, saa alt tegnede godt fra starten. Herfra gik det sammen med vores laerer til et klassevaerelse, hvor vi kunne starte med at observere. Dette bruger vi den foerste uge paa, inden vi efter weekenden selv skal proeve at undervise.
North Campus er en privat skole, saa eleverne er noget dygtigere end hvad vi ellers har set hernede. Vores laerer er samtidig den tilsynsfoerende engelsklaerer som bedoemmer de andre, saa fra start var der hoejt niveau i vores 3. high. Vi fortalte da ogsaa hurtigt laereren om vores knap saa staerke engelsk kundskaber, da vi ikke har haft engelsk siden 2.g, og altsaa ikke er "English major's". Vi observere klasser paa de knap 50 elever ugen ud, og fik ikke et alt for godt indtryk af vores laerer. Mest fordi de hernede frit driller og provokerer eleverne, selv naar de staar foran tavlen. Hvis en elev er kraftig bygget, kan de sagtens faa det at vide midt i deres fremlaeggelse. Noget vi som danskere maaske godt kan sidde og krumme lidt taer over. De andre danske praktikanter oplevede saagar at laereren talte saa meget ned til eleven, at denne begyndte at graede. Vores foerste rigtige chok som laerere i cebu.
Mandag d. 1 var det saa vores tur foran de diverse klasser. Vi havde forberedt lidt frem af i det digt klassen havde, andre skulle fortaelle om en historie, og de med matematik havde et forloeb klar. Nogle af os fik dog igen lidt af et chok. En oplevede at vejlederen faldt i soevn mens praktikanten underviste, og da eleverne ikke ville svare paa spoergsmaalene, var der ikke meget at goere. Andre oplevede at blive afbrudt konstant af vejlederen, som stillede de samme spoergsmaal eller blot for at goere grin med eleverne ved tavlen. Vi kom dog ud af det saa godt vi kunne, og var opsat paa at faa alt dette rettet. Hvis dette var tilfaeldet med vores undervisning hernede, tegnede det bestemt ikke godt.
Ugen ud gik med disse fag, nogle fik skiftet vejleder mens andre proevede at kaempe sig igennem. Selv godt forberedt var det ikke altid godt nok for laereren. Det selvom han ikke selv fulgte med, og flere gange sprang tilbage i hvad der var blevet forklaret, for saa selv at sige det samme igen. Ikke mindst frustrerende for praktikanten, men bestemt ogsaa for eleverne. Andre praktikanter havde et godt forloeb med helt andre vilkaar, hvor vejlederen gav feedback og derigennem guidede os til bedre undervisning.
3. uge skiftede vi saa liniefag. 4 praktikanter skulle nu staa for idraetsundervisning, hvilket de alle fire havde liniefag i. Andre skiftede til biologi, mens en sidste forblev paa engelsk. Idreat stod paa sanselege og chaosspil. Alt var straks bedre, og en rigtig spaendende oplevelse at skulle koordinere sin undervisning med 30-40 elever paa en halv basketbane. Noget vi godt kan vende os til, da de naeste skoler vi besoeger er kommunale skoler, med flere elever og mindre plads.
Med blandende oplevelser forlod vi North Campus. Nogle med gode oplevelser, andre med blandede. Man kan vel altid vaere uheldig, og naar man samtidig snakker sit andetsprog kan det jo ske man taler forbi hinanden. Med dette i rygsaekken gjorde vi os klar til naeste ophold, stedet var Cabancalan...
Tuesday, November 27, 2007
Monday, November 12, 2007
Paa tur med Flemming Hansen!
D. 18/9 var foerste dag af 2 sammen med Flemming Hansen. Han er vores kontaktperson her i Cebu, og staar derudover for en del projekter. Det er nogle af disse projekter han har planlagt at tage os med rundt paa..
Saa da klokken slog 8, hoppede vi i Flemmings bil og han koerte os afsted. Foerste stop var en international skole her i Cebu. Et sted for de lidt rigere boern, boern af direktoerer, diplomater osv. Skolen var bestemt i samme liga som en Dansk skole, med svoemmehal, klatrevaeg og gode klasselokaler. Vi moedtes til slut med inspektoeren, en flink engelsk mand, som fortalte vidt og bredt om skolen. Han foreslog endda at vi kom tilbage naar vi engang er faerdige med vores uddannelse. Cebu's internationale skole er ikke saa anerkendt som fx. Manilla's, saa den bliver desvaerre brugt som springbraet for mange internationale laerere.
Og fra upperclass tog vi mod absolut lowerclass. Vi vendte naesen ud af byen, naermere betegnet en lille losseplads. Her har filippinerne oprettet et lille samfundt, som udelukkende lever af skrald. Med det forstaaet, at de venter til skraldebilen kommer, ripper alt af vaerdi den nu maatte smide af sig paa lossepladsen, og derfra fixer/vasker det og saelger det igen. Familier fungerer paa denne maade, med far der samler skrald, boern der tager vare om det, og mor der passer paa mindre boern. Husene er bygget ovenpaa mange lag skrald, hvor smaa stier udgoer hvor du maa faerdes. Jeg toer slet ikke taenke paa hvor sundhedsskadeligt det er her. Vi fik fortalt at der foer var gaaet ild i skraldet. En laege var blevet spurgt om det ikke var kraeftfremkaldende, hvortil han svarede at de hellere skulle taenke paa tuberculose. Aabenbart den vaerste af to onder. Alt dette taget i betragtning, saa havde familierne stadig raad til at smile til os naar vi gik forbi med vores alt for dyre kameraer...
Paa dag to med Flemming, hentede han os klokken 07:00. Vi skulle besoege et saakaldt feedingprogram oppe i bjergene, saa afsted det gik med bilen lastet med bl.a. 50 kg ris. Her hjalp vi alle med at lave mad i en masse store gryder, mad til ialt 1300 boern. Maden bestod af risgroed med groensager og kylling. En dejlig oplevelse, isaer de 1300 "thank you sir/mam" vil vi nok aldrig glemme. Hele landsbyen var samlet om dette projekt, og man kunne se at det var noget de gik op i, og noget de kunne have faellesskab omkring. Der er vel heller ikke noget mere givende end at give sultne boern mad?
Alt for nu, men der kommer snart mere. D. 26 begynder vi paa north campus, hvor vores foerste praktikophold skal forloebe.
Med venlig hilsen
Casper Pedersen
Saa da klokken slog 8, hoppede vi i Flemmings bil og han koerte os afsted. Foerste stop var en international skole her i Cebu. Et sted for de lidt rigere boern, boern af direktoerer, diplomater osv. Skolen var bestemt i samme liga som en Dansk skole, med svoemmehal, klatrevaeg og gode klasselokaler. Vi moedtes til slut med inspektoeren, en flink engelsk mand, som fortalte vidt og bredt om skolen. Han foreslog endda at vi kom tilbage naar vi engang er faerdige med vores uddannelse. Cebu's internationale skole er ikke saa anerkendt som fx. Manilla's, saa den bliver desvaerre brugt som springbraet for mange internationale laerere.
Og fra upperclass tog vi mod absolut lowerclass. Vi vendte naesen ud af byen, naermere betegnet en lille losseplads. Her har filippinerne oprettet et lille samfundt, som udelukkende lever af skrald. Med det forstaaet, at de venter til skraldebilen kommer, ripper alt af vaerdi den nu maatte smide af sig paa lossepladsen, og derfra fixer/vasker det og saelger det igen. Familier fungerer paa denne maade, med far der samler skrald, boern der tager vare om det, og mor der passer paa mindre boern. Husene er bygget ovenpaa mange lag skrald, hvor smaa stier udgoer hvor du maa faerdes. Jeg toer slet ikke taenke paa hvor sundhedsskadeligt det er her. Vi fik fortalt at der foer var gaaet ild i skraldet. En laege var blevet spurgt om det ikke var kraeftfremkaldende, hvortil han svarede at de hellere skulle taenke paa tuberculose. Aabenbart den vaerste af to onder. Alt dette taget i betragtning, saa havde familierne stadig raad til at smile til os naar vi gik forbi med vores alt for dyre kameraer...
Paa dag to med Flemming, hentede han os klokken 07:00. Vi skulle besoege et saakaldt feedingprogram oppe i bjergene, saa afsted det gik med bilen lastet med bl.a. 50 kg ris. Her hjalp vi alle med at lave mad i en masse store gryder, mad til ialt 1300 boern. Maden bestod af risgroed med groensager og kylling. En dejlig oplevelse, isaer de 1300 "thank you sir/mam" vil vi nok aldrig glemme. Hele landsbyen var samlet om dette projekt, og man kunne se at det var noget de gik op i, og noget de kunne have faellesskab omkring. Der er vel heller ikke noget mere givende end at give sultne boern mad?
Alt for nu, men der kommer snart mere. D. 26 begynder vi paa north campus, hvor vores foerste praktikophold skal forloebe.
Med venlig hilsen
Casper Pedersen
Nu ogsaa med undervisning i bagagen!
Dagen skulle selvfoelgelig komme, hvor vi skulle undervise for foerste gang. D. 11/9 var vi blevet bedt om en praesentation af Danmark, med alt hvad vi syntes det skulle indebaere. Det fandt sted paa USC, og selvom vi tiltider hakkede godt i selv simple saetninger, var det utrolig spaendende at proeve at staa foran eleverne. De er utrolig hoeflige, og lytter med til alt hvad vi siger. Visse ting som SU og oekonomi har de dog lidt svaert ved at forstaa. Forstaeligt nok, naar vi hoerer hvad nogle af dem kommer fra.
fra d. 12/9 til d. 14/9 skal vi rundt paa lidt forskellige skoler, blot for at besoege dem og se hvad der goer dem specielle..
Den foerste skole vi fik besoegt var Montessori Elementari. En skole som bruger "Montessori" systemet til at undervise. Kort fortalt er det en meget fri undervisning, som ligger vaegt paa at boernene selv skal opdage, uden nogle rigtige faste rammer. Boernene bestemmer altsaa selv hvad der skal ske, til en hvis graense. Dette var hvad vi fik fortalt, men helt synligt var det ikke. Der var helt faste guidelines til hvad eleven kunne lave. Laereren bad stadig elever om at komme og laese for sig, osv. Desuden bed vi maerke i foersteklasses elever, legende med ild midt i klassevaerelset, samt snak omkring boerns svagheder/handicap lige foran barnet. Ting som sikkert ikke bliver set i danmark saa ofte.
Den naeste skole var Zapatera, som er en skole for boern med specielle behov. Her var alt fra downs syndrom til doeve og blinde, samt en 45 aarig som ikke havde andre steder at gaa hen pga. hans psykiske handicap. Vi var alle positivt overrasket over laerenes professionalisme, og deres dertilhoerende maade at gribe tingene anderledes an paa. De har selvfoelgelig ikke de bedste omstaendigheder, men vi fik bestemt et indtryk af, at de gjorde hvad de kunne, med hvad de havde.
Den sidste skole i denne omgang var Mandaue school for the arts. En skole hvor boernene skal igennem en masse proever foer de faar lov at gaa der. IQ-test samt tests i 3 egenskaber, heriblandt dans, sang/musik og kunst. Skolen har ogsaa disse kundskaber som speciale, som bliver integreret i det meste af deres undervisning. Vi fik lov at observere i vores valgte liniefag, hvor jeg saa Engelsk. Her fik de emnet "Adjektiver" og skulle igennem deres "major" (sang, kunst, violin osv.) fremvise noget om adjektiver. De er super dygtige, og vi var vildt imponeret over deres egenskaber.
Om eftermiddagen fik vi lov at se eleverne danse og synge. Igen var vi virkelig imponeret over hvor gode de var. Tilgengaeld maatte vi dog love at danse og synge for dem paa dag 2. Det involverede en guitar, en mundharmonica og saa lidt lancier. De noed det helt sikkert mere end os.
Dag 2 paa Mandaue School For The Arts. Igen blev vi bedt om at fortaelle lidt om Danmark. Alle er ret videbegaerlige om Danmark, og det er rigtig rart. Vi proever at fortaelle saa godt om danmark vi nu kan, og de bliver lige imponeret hver gang over vores lille land. Vi blev saagar moedt af et forsigtigt: "Could you please adopt me"
Inden det kunne blive weekend, havde vi lige en enkelt dag paa USC. Det var dog opvarmning til et stoerre kemishow, som jeg istedet fortaeller om senere.
Det var alt for nu. Jeg skal nok snarest mulig faa smidt nogle billeder op af alt dette, men computerne hernede lystrer ikke altid.
Venlig hilsen
Casper Pedersen
fra d. 12/9 til d. 14/9 skal vi rundt paa lidt forskellige skoler, blot for at besoege dem og se hvad der goer dem specielle..
Den foerste skole vi fik besoegt var Montessori Elementari. En skole som bruger "Montessori" systemet til at undervise. Kort fortalt er det en meget fri undervisning, som ligger vaegt paa at boernene selv skal opdage, uden nogle rigtige faste rammer. Boernene bestemmer altsaa selv hvad der skal ske, til en hvis graense. Dette var hvad vi fik fortalt, men helt synligt var det ikke. Der var helt faste guidelines til hvad eleven kunne lave. Laereren bad stadig elever om at komme og laese for sig, osv. Desuden bed vi maerke i foersteklasses elever, legende med ild midt i klassevaerelset, samt snak omkring boerns svagheder/handicap lige foran barnet. Ting som sikkert ikke bliver set i danmark saa ofte.
Den naeste skole var Zapatera, som er en skole for boern med specielle behov. Her var alt fra downs syndrom til doeve og blinde, samt en 45 aarig som ikke havde andre steder at gaa hen pga. hans psykiske handicap. Vi var alle positivt overrasket over laerenes professionalisme, og deres dertilhoerende maade at gribe tingene anderledes an paa. De har selvfoelgelig ikke de bedste omstaendigheder, men vi fik bestemt et indtryk af, at de gjorde hvad de kunne, med hvad de havde.
Den sidste skole i denne omgang var Mandaue school for the arts. En skole hvor boernene skal igennem en masse proever foer de faar lov at gaa der. IQ-test samt tests i 3 egenskaber, heriblandt dans, sang/musik og kunst. Skolen har ogsaa disse kundskaber som speciale, som bliver integreret i det meste af deres undervisning. Vi fik lov at observere i vores valgte liniefag, hvor jeg saa Engelsk. Her fik de emnet "Adjektiver" og skulle igennem deres "major" (sang, kunst, violin osv.) fremvise noget om adjektiver. De er super dygtige, og vi var vildt imponeret over deres egenskaber.
Om eftermiddagen fik vi lov at se eleverne danse og synge. Igen var vi virkelig imponeret over hvor gode de var. Tilgengaeld maatte vi dog love at danse og synge for dem paa dag 2. Det involverede en guitar, en mundharmonica og saa lidt lancier. De noed det helt sikkert mere end os.
Dag 2 paa Mandaue School For The Arts. Igen blev vi bedt om at fortaelle lidt om Danmark. Alle er ret videbegaerlige om Danmark, og det er rigtig rart. Vi proever at fortaelle saa godt om danmark vi nu kan, og de bliver lige imponeret hver gang over vores lille land. Vi blev saagar moedt af et forsigtigt: "Could you please adopt me"
Inden det kunne blive weekend, havde vi lige en enkelt dag paa USC. Det var dog opvarmning til et stoerre kemishow, som jeg istedet fortaeller om senere.
Det var alt for nu. Jeg skal nok snarest mulig faa smidt nogle billeder op af alt dette, men computerne hernede lystrer ikke altid.
Venlig hilsen
Casper Pedersen
Subscribe to:
Posts (Atom)